Forebyg sygefravær, reducer nedslidning og øg medarbejdertrivslen med en skræddersyet sundhedsordning. Statiske arbejdsstillinger foran computerskærmen eller tunge løft i hverdagen fører ofte til muskelspændinger, hovedpine og stress.
Med en fast virksomhedsordning bringer jeg min sundhedsfaglige kuffert direkte ud til jeres medarbejdere. Jeg tilbyder målrettet zoneterapi og fysiurgisk massage, der løsner op for hverdagens spændinger og genoplader energien på kontoret.
Udfyld felterne herunder, så kontakter jeg jer inden for 24 timer for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan skræddersy en ordning til jeres medarbejdere.
Arbejder fast som zoneterapeut og massør for Falck i større virksomheder flere dage om ugen.
Når I investerer i en sundhedsordning, er det afgørende, at jeres medarbejdere er i fuldstændig trygge hænder. Udover at være RAB-registreret zoneterapeut er jeg uddannet ergoterapeut og har mange års erfaring fra sundhedsvæsenet.
Jeg arbejder i forvejen fast for Falck, hvor jeg ugentligt kører ud og behandler medarbejdere i større erhvervsvirksomheder. Min dobbelte baggrund betyder, at jeg ikke kun symptombehandler på briksen – jeg har også blik for ergonomi, arbejdsstillinger og de små justeringer i hverdagen, der kan forebygge, at skaderne overhovedet opstår.
Forebyg og afhjælp akutte muskelspændinger, lændehvirvel-problemer og spændingshovedpine, inden det udvikler sig til sygemeldinger.
En fast behandlingsdag viser, at virksomheden investerer aktivt i personalets sundhed. Det øger arbejdsglæden, motivationen og den generelle trivsel.
Hvad enten I ønsker en fast ugentlig dag, eller en ordning hver fjortende dag, tilpasser vi forløbet, så det glider fejlfrit ind i jeres arbejdsdag.
Hør mere om jeres muligheder for en skræddersyet erhvervsordning. I er altid velkomne til at ringe direkte til mig på telefon 22 36 47 57 for en hurtig dialog – eller benytte formularen øverst på siden.